top of page

Tilkøb af personlig sejlnummer.
Se listen af ledige sejlnummer under fanen info til nye sejlere -> personlig sejlnummer.
200 kr./år.

Personlig sejlnummer

kr200.00Price
  • ECD’s bestyrelse fastsætter regler for og forestår alle forhold omkring tildelingen af personlige sejlnumre. (DEN 3 til DEN 99)

    Personlige sejlnumre er personlige og kan ikke ”lånes” ud eller overdrages til andre sejlere.

    Sejlnumrene DEN 3 til DEN 99 tildeles for en sæson ad gangen, forudsat rettidig indbetalt afgift herfor. 

    Den der i en sæson har et personligt sejlnummer, har ret til at forny dette for den kommende sæson, i perioden 01.01 til 31.01. 

    Fra 01.02 til 28.02 kan ledige numre købes af alle medlemmer. I tilfælde af at flere ønsker samme personligt sejlnummer, er det den seneste rangliste placering, der bestemmer, hvem der har første ret. (Rangliste = årsranglisten = den samlede senior og junior rangliste udarbejdet over seneste kalenderårs 4 ranglistestævner)

    ​Efter den 01.03 kan alle frit købe ledige personlige sejlnumre.

    ​En sejler kan kun have et personligt sejlnummer. Der findes dog en undtagelse:

    Hvis en sejler der i forvejen har et personligt sejlnummer ønsker at købe et andet, typisk lavere, personligt sejlnummer, kan dette kun ske hvis sejleren i januar har købt/forlænget sit oprindelige personlige sejlnummer og efterfølgende i perioden 01.02 til 28.02. køber et nyt sejlnummer i henhold til reglerne. Sejleren vil i dette tilfælde ikke blive godtgjort betalingen for det første nummer. Det første nummer vil være inaktivt indtil den efterfølgende sæson, hvor det indgår i puljen af ledige numre.

    ECD udsteder nummercertifikat på personlige numre til sejlerne som dokumentation for at sejleren har ret til at bruge det personlige sejlnummer.

    Køb af et personligt sejlnummer er forbeholdt medlemmer af ECD. 

    En ajourført liste over personlige sejlnumre søges opretholdt på hjemmesiden. Såfremt du er interesseret i at have et ledigt sejlnummer kan det købes via menuen indmeldelse. Afgiften for et personligt sejlnummer er 200 kr. for en sæson.

bottom of page